EKSTRA foredrag af Thomas Kaarsted 5.november 10-12
Torsdagsmøde 5.november kl 10-12
For at give plads til endnu flere har Thomas Kaarsted tilbudt at holde endnu et foredrag om sin bog “Steder tiden har glemt”. Det finder sted torsdag 5. november kl 10.
BEMÆRK: Grundet forholdsreglerne i forbindelse med Covid19 er der begrænsede pladser og der serveres ikke pt. kaffe og brød – men en danskvand.
Tilmelding sker ved køb af billet á 40 kr. stykket (max. 2 per person) og på Dalum Kirkes kontor fra fredag den 9/10 kl. 12-14. Der tages imod kontanter og Mobilepay
Skal Dalum og Fruens Bøge have en plads i kriminallitteraturen? Hvordan er det som spændingsforfatter og gammel Odense dreng at bruge barndommens kvarter som ramme? Må man blande opdigtede og rigtige forbrydelser sammen? Og hvad kan det gamle og nye Odense i kriminalromaner? Hør gamle historier og få en snak med Thomas Kaarsted om hans roman ”Steder tiden har glemt.” Romanen foregår blandt andet i Fruen Bøge Skov, det forhenværende Fyns Tivoli, den nedlagte Imperial Bio på Dalumvej og en masse nutidige steder.
Thomas Kaarsted (f. 1968 og vokset op i Dalum) udgav i forsommeren 2020 sin debutroman. Det er en kriminalroman som foregår i Odense, og tager afsæt i forfatterens egen opvækst i, hvad han kalder ”Det gamle Odense”.