Generalforsamling

Generalforsamling og foredrag om de fynske herregårdes historie tirsdag 25.februar 2020

Dalum Hjallese Lokalhistoriske forening afholder Ordinær generalforsamling tirsdag 25.februar 2020 kl. 19:00 i Dalum Kirkes Anneks.

Generalforsamlingen begynder kl. 19 og slutter ca. kl. 20. Foreningens medlemmer får ved mødets afslutning udleveret det nye og fyldige Årsskrift 2019. Årsskriftet kan fås ved at indmelde sig i foreningen i forbindelse med mødet.

Efter generalforsamlingen er der igen i år et spændende foredrag, som er åbent for alle interesserede kl. ca. 20.15.

Museumsinspektør Ellen Warring, der er ansat ved Odense Bys Museer for Kulturarv, fortæller om de fynske herregårdes historie. Intet andet sted i Danmark ligger herregårdene så tæt som her på Fyn. Hvordan er de opstået? som borge, som gårde der har vokset sig store eller noget helt andet? Hvem kunne eje en herregård og hvad var adelens politiske rolle. Hvornår fik vi grevskaber og baronier? Netop i år er det 100 år siden at len og stamhus overgik til fri ejendom, hvad betød det for herregårdene og for familierne på godserne? Til dessert lidt om godset  Christiansdal og familien Benzon.

Der er fri adgang til foredraget – dog koster kaffen 20 kroner.